Mødeaften - Haslev - om familie og relationer
Mødeaften om familie og relationer
Hvordan er det at indgå i et familieliv, uanset om det er som forælder, kæreste, partner, ægtefælle, søskende eller barn?
Familie har vi jo alle på den ene eller anden måde. For nogle er familien biologisk, mens den for andre også kan være selvvalgt. Men hvordan påvirker familien os i hverdagen, og hvilken betydning har autismen for vores nære relationer?
På denne mødeaften deler vi erfaringer og refleksioner om familieliv, kommunikation, fællesskab og de styrker og udfordringer, vi møder i relationen til dem, der står os nær. Måske finder vi ud af, at vi skal dykke mere ned i et af emnerne på et senere tidspunkt.
Nedenstående er til inspiration og er nogle af de ting, vi måske kommer ind på. Så du kan eventuelt gøre dig nogle tanker om:
- Hvordan påvirker familien dig i hverdagen i forhold til, hvad der forventes af dig fra deres side?
- Hvilke styrker og udfordringer oplever du i relationen til din familie, både dine forældre, søskende, partner eller børn?
- Føler du dig forstået og respekteret i din familie - særligt i forhold til forældre og søskende?
- Kan dine behov tilgodeses i familien? Eller føler du altid, du skal tilpasse dig?
- Er autismen en barriere i forhold til kærester og parforhold? Er der forskel på mænd og kvinder her?
- Har autismen indflydelse på dine tanker om at bo sammen med en partner, have et fast parforhold, og det at få eller ikke få børn?
- Er der noget, du ser anderledes på i dag, efter du fx. er blevet klar over, at du er autist?
Der er plads til mange forskellige perspektiver og erfaringer, og du bestemmer selv, hvor meget du ønsker at dele.
Husk - du er velkommen til bare at lytte med. Du behøver ikke deltage aktivt.
Det er altid ganske frivilligt, om man har lyst til at dele ud af egne erfaringer eller om man helst vil høre andres.
Aftenens program:
- 18.25 - 18.30 - Check-in/find en plads
- 18.30 - 18.40 - Der bydes velkommen - med kort navnerunde.
- 18.40 - 19.30 - Vi snakker om emnet med introduktion af tovholder
- 19.30 - 19.45 - Pause: Kaffe/the/kage mv. samt mulighed for at tage materiale/købe merchandise
- 19.45 - 20.30 - forsat snak om emnet
- 20.30 - 20.45 - Fælles oprydning og tak for i dag - alle hjælper med at sætte stole på plads og få kopper osv. tilbage til køkkenet.
Hvis man kommer før, så er man velkommen til at finde køkkenet og hjælpe tovholderen med at få gjort kaffe/the og andet godt klart.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 18:30 til 20:30
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 12:00
Sted
Haslev Bibliotek
Jernbanegade 62
4690 Haslev
Arrangør
Autisme- og Aspergerforeningen
Tlf. +45 30127011
info@asforeningen.dk
Vi har lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Autisme- og Aspergerforeningen bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser
