
Autisme, stress og arbejdsliv
– veje til bedre trivsel
Målgruppen er autister i alle former for beskæftigelse eller på vej i beskæftigelse og pårørende til førnævnte. Det er også muligt som arbejdsgiver at deltage, hvis man har autister ansat i beskæftigelse.
Pris dækker forplejning uanset om man ønsker sandwich eller ej.
Indhold:
Hvordan påvirker stress hverdagen for autister i beskæftigelse – og hvordan kan vi skabe rammer, der forebygger og støtter?
Autismekonsulent Ole Anders Rauff deler viden og erfaringer om autisme og stress i arbejdslivet.
Derudover præsenterer vi foreningens gratis redskaber, bl.a. skemaet Mine behov – beskæftigelsesskemaet, foldere om autisme og beskæftigelse, maskering og autistisk kommunikation.
Arrangementet giver både indsigt og konkrete værktøjer til at styrke trivsel og inklusion på arbejdspladsen.
Efterfølgende serveres sandwich og vand til deltagere, har du særlige kosthensyn (diabetes, allergier så send en mail til birgit@asforeningen.dk
Program:
16.45 Dørene åbner og vi serverer kaffe og en småkage man kan have med ind til oplægget
17.00-17.25 oplæg part 1
17.25- 17.30 kort pause
17.30 - 18.30 oplæg part 2 inkl spørgsmål
18.30 - 18.45 kort præsentation af foreningens gratis materiale
18.45 - 19.30 Netværk ,servering af sandwich + vand
-
Det er muligt at gå ud i forlokalet (Cafeen) og tage pauser, hvis man har brug for det. Vi har booket både Cafeen og Salen til formålet.
Man må gerne have en ledsager med til mødet
Man må medbringe hørebøffer, strikke/hækletøj, tegnesager, ja det som man har brug for for at være tryg i nye rammer. Reglen er det man medbringer, skal kunne være i tasken og må ikke være levende eller larme
Læs mere om mødested Midtjylland -Ikast her: https://autisme-asperger.dk/midtjylland
|
Vigtigt: Tjek af medlemsnummer For at sikre fair adgang til vores aktiviteter, vil vi fremover tjekke deltageres medlemsnummer ved tilmelding. Hvis du tilmelder dig som medlem, skal du vælge korrekt deltagerkategori og oplyse et gyldigt medlemsnummer. Læs nærmere her om hvordan du finder dit medlemsnummer: https://autisme-asperger.dk/medlemsskaber#find-medlemsnummer Tilmeldinger med fejlagtige eller ikke-eksisterende medlemsnumre vil blive annulleret. Dette sker for at beskytte både vores betalende medlemmer og de frivilliges arbejde. Tak for forståelsen! |