Hop til hovedindholdet

Autisme- og Aspergerforeningen logo

Foredrag v/ Ole Anders Rauff


Dato og tid

Torsdag d. 23. november 2023 kl. 17:45 til 20:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 22. november 2023 kl. 18:00

Sted

Borgernes Hus, Frivilligcenter Odense, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Borgernes Hus, Frivilligcenter Odense
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C

Foredrag v/ Ole Anders Rauff


Arrangementsbeskrivelse

Adresse: Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Lokale 3.5+3.6
Primært for voksne autister og medlemmer af Autisme- og Aspergerforeningen
 - Det er gratis at deltage for medlemmer. Ikke-medlemmer betaler 20 DKK. En ledsager er dog også gratis 
- Sidste tilmeldingsfrist er onsdag d. 22-11-23 kl. 18:00.
- Skriv medlemsnr. i kommentar-feltet (Kan findes på Autisme-bladet eller fra din sidste opkrævning. Bl.a. fra E-boks). Hvis ikke du er medlem, så skriver du ikke-medlem og betaler de 20 DKK.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til sidst i foredraget.

 

Foredrag v/ Ole Anders Rauff.

 

Del 1: Autisme og kommunikation


Kommunikation har altid været vanskeligt for mig. Som ung undrede jeg mig ofte over, hvor let og ubesværet, de andre kunne formulere sig, mens jeg - groft sagt - var heldig, hvis jeg bare var i stand til nogenlunde at udtale mit eget navn rigtigt. Efter at jeg er blevet voksen autist, oplever jeg stadig mange situationer, hvor kommunikationen bliver svær – særligt, hvis jeg er stresset, hvor min kommunikative evner i sådanne situationer falder drastisk.

I mit oplæg vil jeg komme lidt ind på min barndom og ungdom men ellers primært mit voksenliv i forhold til ovennævnte udfordringer. Jeg vil især komme ind på følgende emner:

At dele for meget (Oversharing)

Overinformering (Infodumping)

Det dobbelte empatiproblem (Double Empathy Problem)

De store vanskeligheder, jeg har i forhold til at afkode og opfatte nonverbal kommunikation.


Del 2: Det kan jeg ikke! - Et foredrag om eksekutive funktioner

Mange gange igennem livet har jeg oplevet situationer hvor jeg ikke kunne det samme som mine jævnaldrende, ikke fordi jeg var dum, som jeg troede tidligere, men grundet nedsatte eksekutive funktioner. Disse personlige beretninger fra en sendiagnosticeret autist, vil jeg i vid udstrækning bruge i forhold til at understøtte min gennemgang af emnet, eksekutive funktioner. Der vil være mulighed for spørgsmål ved slutningen af oplægget

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Samlet antal tilmeldte: 13

Kontaktinformation til arrangør

Autisme- og Aspergerforeningen
Tlf: +45 28519518
jimmi@asforeningen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Autisme- og Aspergerforeningen
Tlf: +45 28519518
jimmi@asforeningen.dk